
I en flække udenfor Skanderborg bor fem unge sammen i et kollektiv. De udgør bandet KALASET. I et lydunivers af nostalgisk 80’er synthesizer og indie prægede rytmer toner de frem fra undergrunden og ud på scenen. I dette rum vil man tydeligt mærke den unge energi og kraft, som udspilles i en skarp vokal og et energibærende band. Med fængende melodier og tempofyldte numre inddrager de tilskuerne i KALASETs musikalske univers.
Bandets første single ”Riv i mit hår” har været P3’s uundgåelige og ligget på top 20 på den danske Airplayliste i 21 uger. Deres anden single ”Kaos kan være smukt” har også ligget på top 50 på listen og været spillet på både P3 og P4.
Siden bandet blev dannet i 2018 har KALASET vundet flere musikkonkurrencer, bl.a. den danske Emergenza festival, talentprogrammet Quasar samt Battle of Bands. Derudover har bandet varmet op for Simon Kvamm’s nyeste projekt, HUGORM
ENTRE: 150,-
DOORS: 19:00